24. april 2013

Justin "Diva" Bieber

Ligesom 40.000 andre var jeg i lørdags en tur i Parken for at se canadiske Justin Bieber optræde. Jeg var med mest for sjov, jeg er ikke Justin Bieber fan og jeg er heller ikke blevet det efter koncerten. Dog havde jeg noget jeg så frem til. Blandt andet at høre Baby, Boyfriend og As long as you love me, så dem har jeg også foreviget med mit kamera. Men jeg synes, som så mange andre der har anmeldt koncerten, at der virkede for indøvet. Dog var det ikke helt præcis min tanke da jeg sad der, det var mere at det virkede falsk. Men jeg tror Justin Bieber er ved at være godt brugt psykisk. Ikke at han skal stoppe hvad han har gang i, men jeg håber for ham at der er nogen omkring til at passe på ham, som også kan se at han ikke ser for godt ud længere. Jeg har set en del Beliebers sige, at han slet ikke ser glad ud på billeder længere som han gjorde førhen, og de må jo for fanden lægge mærke til det. Det ville ikke undre mig, hvis han lavede en Britney Spears lige om lidt i hvert fald.

Men koncerten var en sjov oplevelse, trods det at han lige skulle være lidt diva og komme en halvanden time forsent. Men han har åbenbart ry for at komme for sent hver gang. Dog har der været mange grund til, hvorfor han var forsinket den dag. Enten var det pga lysshowet, og de kunne ikke gå i gang før solen var gået ned, en anden sagde at han var på McDonalds og glemte tiden og en tredje siger at han spillede bordtennis med en fra hans crew.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar