24. april 2013

Justin "Diva" Bieber

Ligesom 40.000 andre var jeg i lørdags en tur i Parken for at se canadiske Justin Bieber optræde. Jeg var med mest for sjov, jeg er ikke Justin Bieber fan og jeg er heller ikke blevet det efter koncerten. Dog havde jeg noget jeg så frem til. Blandt andet at høre Baby, Boyfriend og As long as you love me, så dem har jeg også foreviget med mit kamera. Men jeg synes, som så mange andre der har anmeldt koncerten, at der virkede for indøvet. Dog var det ikke helt præcis min tanke da jeg sad der, det var mere at det virkede falsk. Men jeg tror Justin Bieber er ved at være godt brugt psykisk. Ikke at han skal stoppe hvad han har gang i, men jeg håber for ham at der er nogen omkring til at passe på ham, som også kan se at han ikke ser for godt ud længere. Jeg har set en del Beliebers sige, at han slet ikke ser glad ud på billeder længere som han gjorde førhen, og de må jo for fanden lægge mærke til det. Det ville ikke undre mig, hvis han lavede en Britney Spears lige om lidt i hvert fald.

Men koncerten var en sjov oplevelse, trods det at han lige skulle være lidt diva og komme en halvanden time forsent. Men han har åbenbart ry for at komme for sent hver gang. Dog har der været mange grund til, hvorfor han var forsinket den dag. Enten var det pga lysshowet, og de kunne ikke gå i gang før solen var gået ned, en anden sagde at han var på McDonalds og glemte tiden og en tredje siger at han spillede bordtennis med en fra hans crew.

7. april 2013

Sweater med tryk


Jeg fik en mail fra CoolStuff om at jeg de havde fået nye ting ind, og da jeg så det var disse sweatere måtte jeg lige ind og kigge lidt nærmere! Jeg synes de er utrolig fede, og jeg har i den grad lyst til at købe en af dem. Hvor fedt kunne det ikke lige være, at gå rundt med en burgertrøje? Der er også flere derinde at vælge imellem. For eksempel M&M's eller popcorn! Men stjernerne og burgeren er dem jeg nok kunne finde på at købe. De andre versioner kan ses her.

5. april 2013

Ed Sheeran!

Da pengene gik ind på min konto sidst i marts vidste jeg godt hvad jeg skulle bruge dem på! Jeg havde valgt at jeg ville bestille Ed Sheerans cd og en hoodie. Det har været lidt af en kamp at få leveret, for jeg nåede ikke at åbne døren da UPS bankede på i tirsdags, og så måtte jeg vente indtil i dag fredag før, at de kom forbi med den og cd'en igen. Der var ren lykke da jeg åbnede døren, og fik pakken i hånden. Så jeg skyndte mig at tage den på, og jeg har gået rundt i den hele dagen. Den er godt nok i x-large, og det var måske ikke så pokkers gennemtænkt, men jeg nyder at kunne nærmest svømme rundt i den.

Cd'en satte jeg også på med det samme, og jeg kiggede igennem den lille booklet, og der var en masse fine tegninger i den. Så vidt jeg har forstået er det Ed selv der tegner dem, og hvis det er tilfældet, så er han sgu godt nok dygtig! Jeg glæder mig til at høre den de næste par dage, haha. Plus jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at bestille fra hans online store igen. Så sikker at jeg faktisk allerede har gjort det!